Odense adelige Jomfrukloster. Sporene i facaden afspejler bygningens forskellige tidslag. Ebbe Hædersdal fot 2008.

Om bygningsarkæologi

En bygning har en række værdier. Det kan f. eks. være arkitektoniske, æstetiske, konstruktive, funktionelle og historiske værdier. Bygningsarkæologien er et redskab til at afdække og til at forstå disse værdier i en historisk sammenhæng. Sammenhængen med arkæologien udspringer af lagdelingen i bygningen. I sine udgravninger afdækker arkæologen det ene jordlag efter det andet afhængig af jordlagenes farve, struktur og indhold.

Den lagvise fordeling – eller stratigrafien – aftegner sig ofte tydeligt i de fire profiler, som afgrænser udgravningsområdet. Arkæologen registrerer og indmåler omhyggeligt de fund, der gøres i lagene. Både længde, bredde og dybde registreres i forhold til det koordinatsystem, der fra udgravningens begyndelse er lagt ud med netop dette mål for øje. Lagene repræsenterer hver især en tidsperiode dateret af de omtalte fund.

Odense adelige jomfrukloster. Arkæologisk udgravning i kælderen. Ebbe Hædersdal foto 1977.

Københavns universitet. Professorboligen. Lagvis afdækning af farvelag på den italienske trappe. Lene Larsen foto 1991.

Den bygningsarkæologiske undersøgelse afdækker de forskellige tidslag i en bygning ved at registrere det indbyrdes tidsmæssige forhold mellem historiske spor og mellem konstruktive detaljer – dvs. bygningens stratigrafi. Stratigrafien knytter sig også her til alle tre dimensioner og omfatter desuden elementer, der er fjernet, men har efterladt sig spor. Spor af en brand – f. eks. sodlag – kan opfattes som en del af stratigrafien. Bygningsarkæologien omfatter desuden spor i og omkring bygningen, som illustrerer byggeprocessens arbejdsredskaber, teknikker og metoder. Arkæologiske udgravninger kan også indgå i de bygningsarkæologiske undersøgelser. Begrebet 'bygningsarkæologi' knytter sig ikke blot til bygninger, men anvendes også i forbindelse med andre typer af konstruktioner, f. eks. skibe.