Links

Til venstre. Bjernede kirke 1983. I midten. Bulladen ved Tyrstrup præstegård 1982. Til højre. Konsistoriehuset ved Københavns universitet 1985. Foto: Ebbe Hædersdal.

DEN NORDISKE KONFERENCE »BYGNINGSARKÆOLOGIEN FØR I TIDEN, I NUTIDEN OG I FREMTIDEN«.

BAGGRUND

Ordet ’bygningsarkæologi’ kan lede tanken hen på arkæologiske udgravninger. Den væsentligste sammenhæng er dog det stratigrafiske element. I arkæologiske udgravninger afdækkes lag for lag, som hver især betegner en tidsperiode dateret af de fund, som gøres i lagene. Lagene danner tilsammen en stratigrafi. Den bygningsarkæologiske undersøgelses mål er at afdække de forskellige tidslag i bygningen ved at registrere historiske spor og konstruktive detaljers indbyrdes tidsmæssige forhold – dvs. stratigrafien i bygningen. Ved stratigrafi tænkes på bygningens fulde tredimensionalitet, og stratigrafien kan også omfatte elementer, som er fjernet eller tilføjet.

Det adelige Jomfrukloster, førhen den middelalderlige bispegård i Odense. Lagprofil i kælderen. Foto Ebbe Hædersdal 1977.

Københavns universitet, Professorboligen. Afdækning af farvelag på husets hovedtrappe. Alle farvelagene kan dateres ved hjælp af skriftlige kilder og giver sammen med andre afdækninger i huset et udmærket grundlag for forskellige bygningselementers kronologi. Foto Lene Larsen 1991.

Københavns universitet. Professorboligen. Nedtagningen af lærrederne bragte en barok limfarvedekoration for dagens lys på vestvæggen og den vestlige halvdel af nordvæggen. Vægstolperne i bindingsværksvæggen er udsmykket med grønmalede stolper og med schablonmalede brunrøde egeløv. Dekorationen blev senere overmalet i hjørnet, da der indrettedes en kakkelovnsplads og vægfladen bagved marmoreredes. I nordvæggen ses en tilmuret døråbning og en tilmuret serveringslem, som afslører at rummet har været brugt som spisestue. Lemmen var anbragt frem for trappen til køkkenet i kælderen. Til højre for den tilmurede døråbning findes en hulning i væggen fra et tidligere skillerum, der opdelte det nuværende rum i to. Foto N. O. Graversgaard 1992.

Tidslagene fortæller historie på flere niveauer: arkitektur- og kunsthistorie, bygningens historie, historien om livet i bygningen, konstruktionens og materialernes historie osv. Tidslagene fortæller også om arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, og bygningsarkæologien bliver dermed en katalysator i den vurderingsproces, hvor en restaureringsarkitekt forsøger at balancere bygningens forskellige konstruktive, funktionelle, æstetiske og historiske relationer.

Bygningsarkæologien har en meget lang tradition i de nordiske lande. I de senere årtier har undervisning og forskning dog i dele af Norden været kraftigt nedprioriteret. Samtidig er interessen for disciplinen øget markant i landene omkring os og i ICOMOS-regi (International Council on Monuments and Sites). Derfor mener bygningsarkæologer fra forskellige faggrupper i de nordiske lande, at tiden nu er kommet til at revitalisere faget.

Bygningsarkæologiske undersøgelser er i mange lande traditionelt blevet udført af arkitekter. I 1800-årenes sidste halvdel blev bygningsarkæologien – da oftest under navnet kunstarkæologi – anvendt for at skabe klarhed om stilperioder og stilelementer. I begyndelsen af 1900-årene blev faget i stigende grad et redskab til at forstå bygninger og for at kunne anvende denne viden i restaureringen, formidlingen og forvaltningen af den arkitektoniske kulturarv. Dermed øgedes interessen for disciplinen også i andre faggrupper.

Øverst. Kapitæl fra Quedlinburg. Nederst. Frontperspektiv af kirken i Huyseburg, ca. 1121. Efter Heinrich Otte: Handbuch der kirhlichen Kunst-Archäeologie des deutschen Mittelalters. 3. opl. Leipzig 1854.

I midten. Tegning af Gråbrødrekirken i Svendborg før nedrivningen i 1828. Arkitekt Tullin. Til højre. Frontperspekiv tegnet af Tullin, der ligeledes udførte opmålinger af kirken (Nationalmuseet).

Interessen for de nationale monumenter voksede med nationalromantikken og ledte til restaureringsbevægelsens fødsel i de første årtier af 1800-årene. Afhandlinger om monumenterne begyndte at dukke op i historiske årbøger og skrifter. Tyske håndbøger om kunstarkæologi og restaurering af bl.a. Heinrich Otte, Franz Kugler og Ferdinand von Quast blev flittigt benyttet i Skandinavien. I løbet af de sidste 3-4 årtier af århundredet skærpedes den arkæologiske argumentation mærkbart i de hjemlige skrifter, og andre monumentgrupper som f. eks. by- og landhuse blev inddraget i forsknings- og bevaringsarbejdet. Begrebet 'kunstarkæologi' blev for snævert. Den hidtil ældst kendte anvendelse af betegnelsen "bygningsarcæolog" går tilbage til en artikel i det danske tidsskrift Architekten fra 1902 af restaureringsarkitekten H. B. Storck.

I dag er forvaltningen af den arkitektoniske kulturarv ikke blot et arbejdsområde for arkitekter, men også for arkæologer, etnologer, konservatorer, historikere og kunsthistorikere, antikvarer og museumsfolk. Derfor er der et tiltagende behov for at få øget forståelsen for bygningsarkæologien som metode, for at diskutere anvendelsen af nye digitale teknikker og for at skabe et samarbejde mellem de forskellige faggrupper. Dette gælder ikke mindst i en tid med øget globalisering, som vil få stor betydning for, hvordan vi fremover formidler vor kulturarv.

FORMÅL^

Konferencens hovedsigte er at udvikle samarbejdet mellem de faggrupper, der arbejder med bygningsarkæologi som et vigtigt redskab i formidlingen og forvaltningen af den arkitektoniske kulturarv. Der lægges desuden stor vægt på at skabe interesse blandt studerende for faget.

En andet mål er at få mere liv og struktur i samarbejdet mellem de nordiske lande. Endnu et mål er at få etableret et nordisk forum for bygningsarkæologi, som fremover vil kunne udbrede kendskabet til faget, tage initiativer til debatter om fagets fremtid, fælles eller parallelle forskningsprojekter i nordiske lande, nyhedsbreve, fælles publikationer etc.

Med forelæsninger, diskussioner og uformelt samvær skulle konferencen give rig lejlighed til at vende tanker om fagets rolle i formidlingen og forvaltningen af kulturarven, i restaurering, i teori og i praksis og ikke mindst til at etablere nye kontakter. Som opfølgning planlægges også en publikation.

INDHOLD^

Konferencens bredt formulerede titel ”Bygningsarkæologien før i tiden, i nutiden og i fremtiden” giver mulighed for at se på bygningsarkæologien i et historisk lys, men også at fremlægge aktuelle undersøgelser, at præsentere nye ’værktøjer’ i bygningsarkæologien, og at diskutere dens fremtid og forskellige faggruppers syn på faget. Der vil desuden være mulighed for at diskutere muligheden af fælles eller parallelle forskningsprojekter og deraf følgende synergieffekter.

I dag anvendes manuel opmåling og forskellige former for 3D-opmåling parallelt og som supplement til hinanden. Til venstre. Opmåling i Nørregade 29 i Odense. Foto Marianne Goral Krogh 2003, Odense Bys Museer. Til højre. 3D-opmåling med totalstation af herregården Nørre Vosborg 2004. Frilandsmuseets tegnestue.

Hovedemnet belyses i foredragsform af repræsentanter for forskellige fag og forskellige nordiske lande på konferencens første dag. Den følgende dag arbejdes der i mindre, tværfagligt og »tværnordisk« sammensatte grupper, hvor den enkelte deltager vil få lejlighed til at præsentere et indlæg. På tredjedagen vil deltagerne efter eget valg kunne deltage i en ekskursion i det indre København.

Læs mere om, hvornår konferencen finder sted, hvordan du tilmelder dig og hvordan programmet ser ud på følgende link >>

Vært for konferencen er INSTITUT 1

Konferencen støttes af

Læs mere om, hvordan man kan opnå støtte. Klik på logo'et!

Til sidens top^

Copyright © 2006-07 buildings-archaeology.net. Updated april 11 2007 | webmaster